208 gik bryggermarch

BRYGGERMARCH: Fodslaw Viborg og Viborg Bryghus var rigtig godt tilfredse med fremmødet til bryggermarchen, der fandt sted i lørdags. Der var 208 friske vandrere og løbere, som mødte op og var med på enten 3, 7 eller 11 km turen. 3 km-turen var en bytur, 7 km-turen gik rundt om Søndersø, og på 11 km turen skulle man både rundt om Søndersø og Nørresø.

Langt den største del af deltagerne var fra Viborg, men der var også deltagere fra både Silkeborg, Skanderborg, Skive, Hurup i Thy og Esbjerg.

»Vejret kunne ikke være bedre. Der var næsten vindstille, højt solskin og temperaturen lå omkring frysepunktet. Der var en rigtig flot udsigt ud over de tilfrosne og snepyntede søer, hvor et par isfiskere sad som mørke støtter ude midt på isen, og et par skiløbere løb langrend langs kanten på isen,« fortæller Knud Overgaard Andersen fra Fodslaw Viborg.

Da deltagerne kom i mål var der mulighed for at få startkortet byttet til en fadøl eller vand og bryghuset havde også opstillet en grill, hvor der blev grillet pølser. I år var der opstillet et stort telt med terrassevarmere og tæpper. Begge dele blev flittigt brugt, da deltagerne kom i mål.

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.