38-årig satte ild til et gardin
- Emneord: Sorø Avis
Brand. Kvindelig patient har erkendt, at hun stod bag branden på psykiatriskhopitalet i Dianalund.
Tilsåelse: En af de undvegne patienter fra det lukkede afsnit på psykiatrihospitalet i Dianalund har erkendt, at det var hende, der påsatte branden, der tirsdag 14.27 udbrød på det lukkede afsnit.
Det er ikke nemt at afhøre kvinden, oplyser politiet, men hun fortæller, at hun i opholdstuen satte ild til et gardin, hvorefter hun forlod stedet. Kvinden blev pågrebet kort efter i nærheden af hospitalet.
Den 38-årige kvinde blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved. Her gentog hun sin forklaring, og hun blev varetægtsfængslet til 12 august. Hun er sigtet for at bringe andres liv i fare.
De tekniske undersøgelser på stedet forsætter, så man kan sikre sig beviser for, at det, kvinden siger, er sandt.
Gensyn med stedet
Luften var stadig ikke renset for det sidste røg, flere steder sydede ruinerne, røgen steg også stadig op enkelte steder, og der lugtede ikke særlig godt.
Det er virkelig et frygteligt og trist syn, der møder én. De ellers så stolte og flotte bygninger, der før lå idyllisk mellem træer og buske lige ud til skoven, er nu kun murbrokker.
Det er et hårdt slag for både patienter, medarbejder og selve Dianalund. Nogle har sågar været med til at opføre de flotte bygninger tilbage i 1969.
På stedet stod de lamslåede medarbejder og besigtede skaderne, og det føltes stadig uvirkeligt for dem. Men de kan bryste sig af, at uden deres snarrådige indsats kunne det have udviklet sig til en endnu større katastrofe.
Region Sjælland skal nu i forhold til regionens samlede psykiatriplan tage stilling til, hvad der skal ske med de nedbrændte bygninger. Muligvis genpbygges de – muligvis ikke.







Skriv en kommentar