U14-drenge klar til JM

Håndbold: Skanderborg Håndbolds U14 Drengedivision har haft nok en forrygende weekend.

Skanderborg Håndbolds DrengeDivision skulle i denne weekend spille både semifinale i Elite Cup’en og turneringskamp. Begge kampe foregik i Nordjylland, hvorfor det blev til et weekendophold med overnatning i Tårs-hallen.

Lørdag aften stod semifinalen i Tårs-hallen mod de lokale drenge fra Tårs/Ugilt IF. Drengene fra Tårs fik nok deres at tænke på efter en chokstart fra Skanderborgs side med den føring på 7-0 efter 10 minutter. Herefter faldt kampens intensitet lidt og stillingen med syv måls forspring holdt til sig til halvleg og til kampens slutcifre 27-20.

Finalen i Elite Cup’en spilles den 20. marts i Farsø mod Esbjerg UH’s drengehold.

Søndag stod turneringskampen i Hjallerup Idrætscenter mod Hjallerup IF. I den kamp var starten knapt så sprudlende, men efter 5-10 minutters spil fik Skanderborg stabiliseret forsvaret, hvilket ændrede kampens forløb væsentligt. Dermed kunne Skanderborg gå til pausen med en føring på 10-5, og denne føring blev udbygget til 20-13 gennem anden halvleg.

U14 Drengedivision er nu sikker på at komme med til Jysk Mesterskab, der spilles i Thy hallerne 10. april.

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.