Tegn en tegning og hjælp Haiti og Afrikas kvinder
- Emneord: Ugebladet Skanderborg
skanderborg: Nu er det ikke længere kun de voksne, som kan støtte DRs store Danmarks Indsamling til fordel for Afrika og Haiti.
Som noget nyt kan børn i både Skanderborg og resten af landet støtte indsamlingen ved at aflevere en tegninger på det lokale bibliotek, senest lørdag 30. januar klokken 13.00.
For hver tegning, der indleveres donerer Lego-fonden 10 kroner til Danmarks Indsamlingen.
Der må indleveres lige så mange tegninger, som man har lyst til. Eneste betingelse er, at tegningerne skal være på A4-papir og have navn, alder, adresse og telefonnummer påført på bagsiden.
Efter lukketid 30. januar giver Skanderborg Bibliotek besked til DRs Ramasjang Live om, hvor mange tegninger der er indleveret til bibliotekerne i Skanderborg Kommune.
Under Danmarks Indsamlingen, som sendes 30. januar på DR1 om aftenen, afslører Ramasjang Live, hvor mange penge børnene i Danmark har samlet ind til Haiti og Afrikas kvinder.
Ramasjang Live trækker også lod om præmier blandt tegningerne.







Skriv en kommentar