Antallet skal først fastlægges

Debat: Hvor mange skal have adgang til festivalen?

DN mener, at denne størrelse skal fastlægges først, da behovet for nye scener, overnatningspladser og belastningen af området er helt afhængig af den. Det er Skanderborg Kommune, der som ejer af området bestemmer, hvor mange deltagere, man mener, området kan bære. Ud fra dette tal må man så se, om der er behov for en ny scene, eller om man kan klare sig med Bøgescenen.

En tredje mulighed vil være at udvide Bøgescenen ved at trække scenen måske ti meter bagud og derved udvide publikumsområdet foran scenen. Det vil gå ud over nogle gamle bøge, men de er på nuværende tidspunkt i så dårlig en forfatning, at de kun har få år tilbage. På denne måde kan man skaffe bedre forhold for tilskuerne, uden at nye dele af skoven inddrages i festivalområdet og dermed ødelægges som skov.

Også antallet af overnatnings- og parkeringspladser er afhængig af antallet af deltagere. DN mener ikke, at der skal ryddes skov hverken i Dyrehaven eller i Strunges Skov for at skaffe overnatningspladser. Flere af de nuværende pladser vil blive inddraget til erhverv eller bolig i den kommende tid. Først for står området mellem Vroldvej, motorvejen og Vestermosen, hvor der skal være et massivt erhvervsbyggeri.

DN mener, at ca 45.000 tilskuere er det maximale, og at det nuværende festivalområde skal bestå som et mere parklignende område, hvor man forsøger at erstatte gamle udgående træer med nye ret store, der har en chance for at slå rod og udvikle sig. Til gengæld forbliver resten af Dyrehaven, som den bynære skov, mange indbyggere i Skanderborg ønsker. Der udarbejdes en langsigtet plan for overnatnings- og P-pladser uden for Dyrehaven og Strunges Skov.

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.