Svømmebørn leger motorikken frem

Triton har fået nye legeredskaber for at sikre medlemmernes gode motoriske evner.

Svømmeklubben vil gerne sikre, at alle klubbens medlemmer i undervisningsafdelingen udvikler gode motoriske evner. Derfor er støtten fra Nordea Danmark Fonden til klubbens trivsels- og sundhedsprojekt kommet som kaldet.

Disse egenskaber vil hjælpe den enkelte til et sundere og gladere liv, hvor kroppen bliver trænet til at kunne klare gængse fysiske udfordringer og øger glæden ved træning og leg i vand.

I det motoriske trivsels- og sundhedsprojekt indgår en række redskaber, som er med til at forbedre den enkeltes motoriske evner og balancefornemmelse i vand og på land. Og det er velkendt viden, at gode motoriske evner forbedrer indlæringsevnen.

“Vi tror på, at projektet her har både en korttids- og en langtidseffekt. På de hold, hvor vi nu implementerer redskaberne som en del af træningen på land og i vandet, vil børnene opleve en forøget glæde ved træningen og legen i vand mens vi samtidig styrker deres motoriske evner. På den lange bane vil det give børnene et en sundere livsstil med udsigt til nemmere at kunne tilegne sig andre færdigheder og klare større fysiske udfoldelser”, siger cheftræner Stefan Hansen, som er en af initiativtagerne bag projektet.

Svømmeklubben Triton er en af Ballerup Kommunes største foreninger med ca. 850 aktive medlemmer, hvoraf hovedparten af medlemmerne findes i svømmeklubbens undervisningsafdeling, typisk dækker børn i alderen 0-10 år.

Det er flere af disse hold, som vil få glæde af det nye trivsels- og sundhedsprojekt.

55.721116175040912.3723220825195

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.