Ny dør på vej til medborgerhuset

Hoveddøren i Skovlunde Medborgerhus er automatisk og åbner udad - mod et alt for smalt fortov og et handidap-P-skilt. Det har givet mange farlige situationer. Hoveddøren i Skovlunde Medborgerhus er automatisk og åbner udad - mod et alt for smalt fortov og et handidap-P-skilt. Det har givet mange farlige situationer.

Der er sat penge af til at få udskiftet den halvfarlige hoveddør på Skovlunde Medborgerhus og samtidig udstyre huset med teleslynge.

Mange af de, som jævnligt frekventerer Skovlunde Medborgerhus har oplevet det. Enten at få hoveddøren i hovedet, at blive skubbet ud på kørebanen af den eller måske være den, som skubber en ældre borger med rollator omkuld.

Den store dør åbner udad mod et ikke særlig bredt fortov – og mod et handicap-P-skilt, der også skal være plads til. Og her til vinter har snedyngerne været så store, at man – hvis man vil overleve mødet med døren – nærmest skal være verdensmester i forhindringsløb.

Dagene med irritationen over døren ser dog ud til at være talte. Der er sat penge af til en ny dør på dette års budget. Det er dog endnu ikke lykkedes Ballerup Kommune at oplyse Ballerup Bladet om, hvornår arbejdet kan gå i gang.

Samtidig med, at arbejdet med døren går i gang, installeres der også teleslynge i den store sal i medborgerhuset.

En skydedør

“Det med døren er noget, vi har talt om i mange år, og der er stort behov for, at der sker noget nu,” siger Astrid Busk Sørensen fra Skovlunde Lokalråd:

“Døren smadrer jo ud i folk, som kører forbi på fortovet i deres elektriske kørestole eller med deres rollatorer. Og så står der et handicapskilt i vejen også. Folk får jo et kæmpechok, når døren åbner ud imod dem. Derfor vil det være bedst med en skydedør.”

Formanden for Kulturudvalget i Ballerup Kommune, Tom Nielsen (A), giver hende ret:

“Hoveddøren er grim, og det er en stor ulempe, at den åbner udad, og at der er så lidt fortov udenfor. Det bedste vil klart være en skydedør, og det har jeg også foreslået.”

Hvornår Skovlunde Medborgerhus så får sin nye dør og sin teleslynge, er dog uvist.

55.721212858308912.4030494689941

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.