fod`r dyrene Walther.
Som storbruger af Dyrehaven vil jeg godt lige komme med et lille indlæg omkring dyrene i Dyrehaven.
Hej Festi`Walther
Som du jo sikkert har set derude i Dyrehaven , har Kommune eller skovstyrelse fået den glimrende ide at oprette små fodersteder med tag rundt omkring i Dyrehaven. Og ikke nok med det , der står sør`me også en stor plasttønde hvert sted som har været fyldt op med foder til fuglene. Ofte på mine hundeture i skoven har jeg tilsèt disse foderpladser og smidt foder under taget om nødvendigt. (selv hunden kender nu turen til de forskellige foderpladser ). Men….men…....men Alt godt får jo en ende som du sikkert ved. Sådan er det også med foderet , de fleste tønder er nu ved at være tomme for foder , for som du jo nok ved så har vinteren været temmelig hård for de kære dyr og fugle. Tønderne er tomme Walther og jeg ved ikke hvem der har fået den strålende idè med de tønder , men de har åbenbart glemt alt om dem , eller er de måske løbet ind i en “finanskrise” også , for tønderne er der endnu men desværre uden foder.
Så derfor kære Walther var det jo jeg fik den glimrende idè at nu hvor du har stukket et større millionbeløb i baglommen fra sidste Festival så var her måske en kærkommen og nødvendig anledning til at sige “tak for lån af skoven” til skovens beboere. Derfor fremlægger jeg et forslag som jeg syntes du skulle tænke gevaldigt over inden det er for sent for denne vinter , forslaget lyder som følger. : Du , Walther sørger for opfyldning af fodertønderne.
Jeg har også bemærket at du har “glemt” at fjerne alle efterladenskaberne fra sidste festival såsom træer der står på hovedet , vejskilte , træ wigwam m/m. Hvis du endelig vil efterlade et festival indtryk i skovene hele året så syntes jeg du skulle bygge nogle læ og fodersteder godt gemt i skoven og måske en form for hø/halm holdere for de store dyr også , (dem er der også en del af) .....Og med alle de medhjælpere du har mon så ikke også du kunne finde nogen til at tilsè disse pladser jævnligt vinteren igennem. Og ved du hvad Walther , dem tror jeg godt du må sætte dit logo på så folk kan se hvad du gør for skoven og dyrene , mon så ikke du får et lille smil og en tanke med på vejen. Så for lige at opsummere : Opfyldning af fodertønderne og opførelse af læ/foderstand for de større dyr også . En overkommelig opgave for dig og dine hjælpere , Walther. Og uden at køre for meget i det så mener jeg også at dette bare er småpenge i forhold til de millionbudgetter du normalt arbejder i.
Og tænk på det som et “tak for lån af skoven” til dyrene , de har det hårdt for tiden. Tænk over det Walther , men ikke for længe , vinteren kan stadig nå at blive lang og hård for de kære dyr og fugle.
Mvh. hilsen.
Tommy Nielsen , Lokesvej 24 , Stilling
- log ind eller opret profil for at skrive kommentarer


Opslagstavle