Sundstrup gør klar til musikfest for familien

Familie-festival: Der er lagt op til en musikalsk fest for hele familien, når Sundstrup til sommer bliver vært for en endags musikfestival på Spejderklinten.

Festivalen bliver primært med lokale, musikalske kræfter, men hovednavnet bliver nu sandfsynligvis PS 12 fra Århus.

»Det regner vi da med,« siger Poul Thøgersen fra arrangementsudvalget.

Festivalen er en del af projektet »Fremtidens Ulbjerg/Lynderup-område«, som netop har fået økonomisk støtte fra Region Midtjylland, ligesom projektet tidligere har fået støtte fra LAG-Viborg og Viborg Kommune, så den økonomiske del af festivalen er mere eller mindre på plads.

»Med den støtte kan vi lave et arrangement i lidt større stil, uden at det dog skal være en decideret festival med det helt store udtræk. Det er først og fremmest en hyggelig familiedag i et stykke fantastisk natur, hvor man kan tage madkurven med,« siger Poul Thøgersen, som allerede nu kan afsløre en stor del af musiknavnene til den musikalske festdag den 22. august.

Der lægges efter planen ud med musik og sang af de lokale skoleelever ved middagstid, og så går den ellers slag i slag med Kristian Thygesen og Knoldesparkerne, Erling Rask, Total Tirsdag, Byens Hotel, Funky Butts, Mister Smoking og forhåbentlig også et lokalt ungdomsband, før PS 12 slutter dagen af hen under aften.

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.