Model af en havnetunnel med cirkel-anlæg

TRAFIKPROJEKT: Amager har i årevis sukket efter en havnetunnel, men selv om det ikke skorter på politisk vilje, så er der langt fra tanke til handling. Finansering og linieføring skiller vandene.

Det politiske slagsmål om ja eller nej til en havnetunnel er gennem årene blevet afløst af en diskussion om finansering og linieføring. Talrige projekter og modeller til en havne-tunnel er blevet lanceret, men selv om regeringen og Københavns Kommune er enige om, at en tunnel vil løse den gordiske knude for indretningen af fremtidens infrastruktur og beskytte miljøet mod stigende forurening, så er det svært at skimte lys for enden af tunnelen.

Alligevel bliver der gjort ihærdige forsøg på at overbevise politikerne om, at en havnetunnel er et must. For nogle år siden lancerede en større projektgruppe, organiseret af Sund & Bælt, et forstudie til en havnetunnel. Tegnestuen SLAs primære formål med modellen er at flytte den tunge trafik væk fra centrum og dermed fredeliggøre den indre by. Resultatet af projektgruppens arbejde er fire arkitektoniske og byrumsmæssige løsningsmodeller, der forbinder havnetunnelen med centrum.

Løsningsmodellen, der har fået navnet Ekstra Land, placerer sig som en lukket bilrampe til havnetunnelen i forbindelse med det eksisterende kajanlæg i Københavns Havn. Forstudierne tager udgangspunkt i, at tunnelen løber mellem Nordhavn og Amagermotorvejen og på den måde sikrer adgang til udviklingsområderne Nordhavn, Refshaleøen, Nordøstamager samt Ørestaden og Sydhavn.

Spiral-anlægget er et sluttet trafikalt anlæg, der ligger som en frodig, offentlig park i havneanlægget. Dette nye byrum er beplantet med eksotiske planter og kombineret med en offentlig open-air pool og danner således en anderledes og ølignende oase midt i havnen.

Til- og frakørsler

Københavnertunnelgruppen, der er et sammenrend af interesseorganisationer, heriblandt Amager Erhvervsråd, der har formanden Hugo Andersen placeret i gruppens bestyrelse, ser gerne, at en langsgående tunnel bliver virkeliggjort med flere til- og frakørselsmuligheder end der er lagt op til i andre projektforslag. Endelig peger gruppen på, at finasieringen kan blive løst ved en kombination af privat og statslig kapital.

Københavnertunnelgruppens eget forslag er udført af arkitekt Peter Wimmelmann Larsen.

Forslaget peger på, at en langsgående havnetunnel skal være et supplement til den kommende Metro Cityring og samtidig mindske spildtid og dermed tabt fortjeneste på indfaldsvejene. Det vil betyde færre lastvogne gennem byen og færre dødsfald som følge af luftvejssygdomme og færre højresvingsulykker, mener gruppen.

“Dermed vil især den indre by, brokvartererne og Frederiksberg blive fredeliggjort. Det samme gælder områderne Enghave/Sydhavn, Islands Brygge/Christianshavn og det øvrige Amager alt afhængigt af, hvor mange tilslutningsanlæg (tilkørsler og afkørsler), der vil blive etableret,” skriver gruppen i forslaget.

Endvidere skrives: “Havnetunnelen vil også øge muligheden for en effektiv udvikling af nye byområder, både i Nordhavnsdistriktet, på Refshaleøen og i Ørestad. Endelig vil etablering af tunnelen skabe mulighed for bedre tilkørselsforhold til Operaen og det nye skuespilhus og til det overordnede motorvejsnet og Københavns Lufthavn.”

Grønt lys fra rådhuset

Der er flertal for en havnetunnel på Københavns Rådhus. Anført af overborgmester Frank Jensen vil Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Venstre og Konservative være tilhængere af en model, hvor staten går ind med pengene. Dér, hvor uenigheden lurer, er når det kommer til brugerbetalingen og indtægterne. Enhedslistens leder Mikkel Warming erkender, at partiet ikke kan bremse en havnetunnel, hvis der er politisk vilje til den, men vil kæmpe for, at indtægterne går til kollektiv trafik og mere grønt i byen. Det vil dog næppe have gang på jorden, hvis staten skal betale gildet, da anlægget også skal betales tilbage.

Frank Jensen peger på, at miljø og sundhed er de bærende elementer for partiets støtte til en havnetunnel.

“En af de største udfordringer er den meget støjende og forurenende trafik; hvad skal der ske med den gennemkørende trafik, der dagligt farer gennem København med en halestrøm af støj og forurening bag sig? Vi skal ikke finde os i, at københavnernes sundhed bliver taberen, fordi tusindvis af lastbiler passerer gennem byen, uden at have et ærinde. Vores gader er rigeligt fyldte i forvejen. I stedet skal den gennemkørende trafik ledes udenom byen. Derfor vil vi presse på for, at der senest i sommeren 2010, ligger en køreplan klar for etableringen af en havnetunnel, der skal lede gennemkørende trafik fra Nordhavn til Refshaleøen ned under Amager og udenom bykernen,” sagde han forud for valget i november.

Frank Jensen ønsker tunnelen etableret i tæt samarbejde med staten, da en investering af den kaliber ikke bliver til noget, hvis ikke staten er med.

“Hvis det er nødvendigt for at tunnelen bliver til noget, kan den i sin færdige stand delvist finansieres af en mindre brugerbetaling. Men det er helt afgørende, at bilerne har et incitament til at bruge tunnelen, så vi får mindre gennemkørende trafik i København,” sagde han.