Fra virkelighedens verden til poesiens nuancer

Helmer Støvelbæk er kendt fra Amager Kulturpunkt, hvor han var formand i flere år. Fra styregruppen i Områdefornyelsen for Øresundskvarteret, som holdt afslutningsfest i sidste weekend. Fra Amager Bios Kulturråd. Fra daghøjskolen Arena. Fra det tværfaglige samarbejde mellem skoler og institutioner INFO. Fra Faxehus Efterskole. Fra familie- og ungdomspensionen Remisevænget, hvor han blev landets yngste forstander for 44 år siden. Fra Døgnkontakten for børn og unge i København. Fra Netvirket. Og fra et hav af andre steder, hvor der arbejdes med nærhed og socialt ansvar – nu også Solvang Medborgercenter, som åbner i dag.

70-årige Støvelbæk er gået på pension, men har ingen ro. Og dog – i de stille og mere filosofiske stunder funderer han over livets store spørgsmål og banaliteter og lader dem flyde ud på papiret i digtform. For to år siden udkom ‘I virkeligheden’ med digte fra 2005-07 og nu har han lavet opfølgeren ‘Nuancer’ med digte fra de seneste to år.

Modspil

“Ja, du kan se udviklingen: på forsiden af den første er der en mand omgivet af kvinder. Og på den nye er det den runde, kærlige mand,” griner Helmer og peger på de to farverige forsidekunstværker, som er kreeret af hans ven Gorm Eriksen.

“Ja, jeg har faktisk stadig en del af mine kasketter tilbage. Jeg har altid været meget optaget af unge og har faktisk arbejdet med dem altid. Jeg startede som forstander på Hjulmagerstien og nu er jeg nærmest vendt tilbage til gerningsstedet, når vi starter det nye medborgercenter…

Jeg har til hver en tid kunnet komme i Borgerrepræsentationen og måske også Folketinget, men jeg har holdt mig lidt på afstand – jeg er egentlig lidt bange for magten. De bruger jo hele deres liv på det, og jeg er altså også kunstner. Vi har spillet teater og sunget og optrådt hele vores liv. Jeg er jo aktiv politisk, for det synes jeg, man skal være. Man jeg har prøvet at holde mig fra topposterne. Jeg er heller ikke med i de to lokaludvalg – der skal være nogen, der kan komme udefra. Jeg vil meget gerne være brobygger, forholde mig kritisk og komme med ansøgninger og input og alt muligt andet. For lige meget hvor, man er henne, så er det vigtigt at have noget modspil.

Men ellers har jeg jo altid været meget optaget af musik og sang – jeg har vel efterhånden optrådt med det i 30 år. Både sammen med min kone Ulla og i en gruppe, der hed ‘Små Slag’ med Poul Kjøller og en del andre, som ville lave noget anderledes og sjovt i deres fritid.”

Død og indkøb i Netto

“Det der med digtene, det startede jeg faktisk først med, da jeg gik på efterløn. Jeg havde det sådan, at nu havde jeg brugt samtalen hele mit liv… jeg fik lyst til at prøve at komprimere det hele. Og det er digtet jo utrolig godt til. Hvor kort kan man gøre det? For ellers så snakker jeg jo røven ud af bukserne,” fortæller Helmer, som gik på efterløn i 2005.

I dag er han folkepensionist.

“Jeg startede med at lave sange. Jeg lavede blandt andet en sang til hvert af mine børnebørn med bud på, hvordan de ville udvikle sig. Og så tænkte jeg på, hvad jeg ellers kunne kaste mig over. Jeg havde jo ikke tænkt mig at gå ind i den evige hvile, når jeg gik på efterløn. Nu skal der være tid til alle de sjove ting.

Jeg har det lidt som Woody Allen: på den ene side er jeg optaget af de helt store ting – livet, døden og kærligheden – men det er også skidevigtigt med de små hverdagsting. Det kan du også se i digtene, de går lige fra drømme og død til indkøb i Netto og mine havefornøjelser…”

Digtene er ligefremme og enkle – Helmer har ikke følt noget behov for at kaste sig ud i de store literære eksperimenter.

“Jeg havde måske håbet, at jeg ville finde frem til en helt ny stil i den anden samling. Men jeg kunne hurtigt se, at det var det sprog, jeg ville bruge. For mig er digtene stadig et værktøj til at formidle – til at sige, hvad jeg synes er vigtigt i livet. Alt er ikke lige meget værd, noget er mere lige gyldigt end andet.

Jeg kan jo godt, når jeg læser digte selv, se hvor de abstrakte og moderne digtere er henne. Men de skulle fand’me ikke bestemme, hvordan jeg skulle formidle livet. Så jeg blev nødt til at finde min egen form. Og min evige glæde, når jeg forærer bøger til familie og venner og netværk, det er at folk siger: ‘Hold kæft mand, du har jo lavet noget, man kan forstå.’”

Sjælesår og livskvalitet

Men der er også sår på sjælen, som Helmer bearbejder gennem digtene.

“Jeg har jo arbejdet med nogle af de mest voldsomme unge i Danmark. De første bander, som kom og knaldede os ned ude på institutionen og sådan noget. Mit arbejdsliv har betydet mange mareridt, for jeg var altid ham den stærke, der stillede sig op overfor de her bøffer… Det slipper man ikke fra uden sår. Jeg havde det virkelig sådan, at da jeg var færdig med arbejdslivet tænkte jeg, at nu havde jeg reddet livet. Jeg kom igennem uden at blive slået ned. Derfor var det også en fantastisk lettelse. Jeg har altid været prof på mit arbejde, men det har jeg ingen intention om med mine digte.

Digtene er en måde at sige vigtige ting på – skeletterne i skabene og tanker om døden. Og om livskvalitet, som jeg har turneret lidt rundt med foredrag om. Ældre mennesker har jo et afslappet forhold til, at de skal herfra. Men man bliver faktisk lidt chokeret, når man oplever, hvor kort tid, man egentlig har. Man tror, at man kan nå det hele – ‘og det kan jeg da gøre, når jeg bliver pensioneret’. Den holder ikke en skid! Hvis man ikke er aktiv inden, bliver man det heller ikke, når man bliver gammel.

Livet er meget hektisk i dag, men vi bliver nødt til at reflektere over det og nyde livet, mens vi har det. I stedet for at snakke om fortid og fremtid hele tiden. Man bliver nødt til at leve i nuet samtidig med, at man tager stilling til, hvor man er og hvad man vil med sit liv. Og det er vigtigt at snakke med andre om de store ting – den største chance for at kende sig selv er jo at se, hvordan andre reagerer på en.

Alle mennesker er spændende. Og der er masser af almindelige mennesker, som beskæftiger sig med det kunstneriske. Nu ved jeg ikke, hvordan I fylder jeres kultursider i bladet, men det kunne da være interessant, hvis man kunne læse nogle af de digte, folk har liggende i skufferne,” siger Helmer.

jape@b-l.dk

Stjernenat

Selv i storbyen

er der

stjerneklare nætter

og pludselig stilhed

Oplevelsen

intensiverer

følelsen af

uendelighed

Dit centrum

forrykkes til

erkendelse af

egen lidenhed

et mikropunkt

i et

kæmpe univers

Livet er

et kort glimt

af muligheder

der tændes

- og slukkes

Fra ‘Nuancer – Digte af Helmer Støvelbæk 2007-09’