Små knaster på en god nyskabelse

Københavns Kommune lukker et hul i systemet ved at lave en plejeordning for folk, der er for raske til at ligge på hospitalet, men for syge til at bo hjemme

Når man bliver syg, kommer man på hospitalet, og så bliver man rask. Sådan hedder det i hvert fald i børnebøger, hvor verden helst skal være et sted, det er nemt at overskue.

I virkelighedens verden er der flere mellemstadier mellem at være rask og syg. Mange bliver udskrevet fra hospitalerne, før de er i stand til at klare sig selv. Andre får behov for døgnpleje i en kortere periode, til de igen kan komme hjem eller de måske kan komme på plejehjem.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har nu besluttet at gøre tilbuddene bedre for de borgere, der får brug for en døgnplads i en periode. Det be- tyder, at hver bydel får et rehabiliteringscenter, hvor borgerne kan bo, mens de træner sig op til at klare hverdagen igen. I Vigerslevhus, der ligger i Valby, bliver der indrettet akutpladser for københavnere med et pludseligt opstået behov for døgnpleje.

Forslaget har været til høring, og der er generelt tilfredshed med planerne, som dækker et behov for pleje udenfor hospitalerne. Men man skal betale et beløb for mad og vask på genoptræningspladserne, og det bekymrer de gamle. Dels frygter man, at nogle vil sige nej til genoptræning af den grund, og dels er det ofte de ældre, der er nødt til at bo på en døgnplads under genoptræning. De yngre kan tage hjem, og det skaber en forskelsbehandling, siger de.

Ikke sundt

at ligge på hospitalet

Ninna Thomsen (SF) er den nye borgmester for Sundhed og Omsorg i København. Hun ser det som sin opgave at sørge for, at borgerne får gode og tidsvarende tilbud, både når det gælder plejeboliger og døgnpladser. Nogle af de udfordringer, som kommunen står overfor, er imidlertid en følge af, at hospitalerne har skiftet praksis.

“Det er ikke nødvendigvis sundt at ligge på hospitalet, og hospitalerne har igangsat, at man udskriver borgerne tid- ligere end for bare fem år siden,” forklarer hun og tilføjer, at København har en størrelse, der gør det muligt at give borgerne et godt alternativ til hospitalet. Selvom behandlingen er færdig, kan borgerne nemlig stadig have brug for en intensiv pleje med fokus på maden, træningen og efterbehandlingen. Og den rigtige pleje kan gøre forskellen på, om man kommer hjem og er rask, eller om man forbliver svagelig med behov for hjælp.

Indtil nu har der med Nina Thomsens ord været et hul i systemet, men selvom kommunen vil forbedre de eksisterende akut- og rehabiliteringstilbud, er der stadig udfordringer, som skal løses.

Lægen kommer (måske),

når man kalder

Et af de problemer, der er fokus på, er spørgsmålet om lægehjælp til borgerne. Døgnpladserne er nemlig midler- tidige, og det betyder, at folk bevarer deres egen adresse og dermed også deres egen læge.

“Men erfaringen er, at det kan være svært at få lægen ud. Og så kan det også være vanskeligt for en læge at tage ansvaret for de ældre, som ofte har ret komplekse problemer,” siger Nina Thomsen.

Den foreløbige løsning er at knytte en lægekonsulent til døgnpladserne. Det ville betyde, at lægen kunne tage ud til institutionen og tilse de patienter, som havde behov for det, en gang om ugen.

Annette Hellmann, der er formand for Ældrerådet på Østerbro, bifalder løsningen men peger på, at en enkelt dag om ugen ikke er nok.

“Det er jo meget svage mennesker. Og folks egen læge kører ikke ud, hvis der er mere end 6 km til borgeren. Så er de gamle nødt til at ligge og vente på en vagtlæge, hvis de er syge, og det er ikke godt nok,” siger hun.

Ninna Thomsen er klar over denne indvending, og hun pointerer, at døgnpladserne er en ny måde at løse problemer på. Derfor giver svarene sig ikke af sig selv.

“Det er ny grund, vi betræder. Derfor er det også en søgende proces,” konstaterer hun

Det er ikke fair

at gøre forskel

På et andet område er der til gengæld enighed. Det drejer sig om forskelsbehandlingen mellem borgerne, når det gælder betaling. Hvis man bliver indlagt på en akutpleje-plads, hvor man får behandling, omsorg og pleje, er opholdet gratis – uanset om man kommer fra hospitalet eller hjemmefra.

Bliver man til gengæld udskrevet fra et hospital med en genoptræningsplan, der betyder, at man skal bo midler- tidigt på en rehabiliteringsplads, koster det 113 kroner i døgnet. Hospitalerne er blevet meget hurtige til at udskrive folk efter den lægelige behandling, og yngre mennesker tager ofte hjem. Men ældre mennesker er som hovedregel er længere tid om at komme sig efter sygdom, og må derfor oftere tilbringe en periode på en rehabilititeringsplads for egen regning.

“Jeg synes ikke, det er rigtigt, at folk over 65 år skal betale for at blive færdigbehandlet fra hospitalet, når yngre mennesker ikke skal,” siger Annette Hellmann med bestemthed.

Borgmester Ninna Thomsen mener, at forskellen i pris på akut- og rehabiliteringspladser må være et historisk levn, som hun vil arbejde på at ændre.

“Jeg har hørt om sagen fra flere sider: Der er ligefrem nogle plejehjem, hvor folk, der bor gratis og folk, der betaler, bor side om side. Det er absurd,” konstaterer borgmesteren.

Hun vil tage sagen op i sit udvalg i forbindelse med det næste budget, så betalingsreglerne bliver mere fair og ensartede for folk uanset deres alder. Om det ændrer på den faktiske forskelsbehandling af ældre og yngre patienter, kommer an på, om sagen ender med, at der indføres betaling for alle – eller om det bliver gratis for alle. Og det beror i sidste ende på en politisk beslutning.