Mange sofavælgere på Nørrebro og i NV

Ved seneste kommunalvalg stemte færre personer fra Nørrebro og Nordvest end i resten af København.

Ved kommunalvalget i 2005 var den samlede valgdeltagelse på landsplan 69,5 procent mod 58,7 procent i København. I Bispebjerg var valgdeltagelsen helt nede på 49,8 procent, mens der henholdsvis var 54,1 og 58,7

procent, der stemte i valg-kredsene Bispeeng og Blågård.

Den lokale kandidat til Borgerrepræsentionen for SF i København Claus Bodin Staal læser på overbygningsdelen på statskundskab på Københavns Universitet. Her undersøger han blandt andet, hvem der ikke stemmer til kommunalvalget.

“Det er især de meget unge, indvandrere og EU-borgere, der jo har ret til at stemme, som ikke stemmer. Jeg tror også, den lave valgdeltagelse handler meget om oplysning. Nogle ved ikke, at de kan stemme, mens man fra kommunens side ikke er gode nok til at fortælle folk, hvorfor det er vigtigt at stemme. Ved sidste kommunalvalg havde Københavns Kommune en større kampagne med plakater på forskellige sprog. Denne gang bliver der kun uddelt fliers på bibliotekerne,” siger Claus Bodin Staal.

Hvorfor er det vigtigt?

Han mener, politikerne har et ansvar for at få mobiliseret vælgerne til at stemme ved kommunalvalget.

“Vi har som politikere først og fremmest et ansvar for at komme ud til de områder, hvor der er lav valgdeltagelse og forklare, hvorfor det er vigtigt at bakke op og stemme til valget. Vi skal som kandidater være mere lokale og synlige og opfordre til at stemme på de lokale kandidater. Men det er også svært, når de store medier fokuserer på partitoppen,” siger han.

Ifølge Claus Bodin Staal føler mange af de unge ikke stor tilknytning til kommunen.

“Jeg tror, der er mange, der tænker, at de ikke gider at stemme, fordi det ikke vedrører dem. Det er meget få, der har stiftet bekendtskab med Københavns Kommune, selvom kommunen ellers har ansvaret for at tage sig af for eksempel skoler, veje og kultur- og fritidstilbud. Det burde i sig selv være vigtigt nok for folk at bakke op om. Men de unge mangler også at få en fornyelse og et yngre ansigt, som de kan identificere sig med,” siger Claus Bodin Staal, der ærgrer sig over, det er så svært at mobilisere folk.

SF foreslår derfor at ændre valgretsalderen til 16 år i stedet for 18, så de unge allerede, mens de går i folkeskole er vælgere og kan blive introduceret til demokratiet.

“Ved at ændre valgretsalderen bliver de unge førstegangsvælgere tidligere og bliver også tidligere præsenteret for valginstitutionen. Det kan skabe større interesse om at stemme og gøre det lettere at få kontakt til de unge,” siger Claus Bodin Staal.