Urimelige parkeringsvilkår for beboere i indre by

Att.: Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard

Jeg har nu i snart 25 år haft min bil parkeret i P-huset på Israels Plads. Den primære årsag hertil er at jeg som andre beboere i det ældste område af indre by – og modsat alle andre beboere i Københavns centrale områder – ikke har kunnet få beboerlicens til parkering om hverdagen, der hvor jeg bor. Argumentet for denne forskelsbehandling har fra Københavns Kommunes side i mange år været, at bilister fra hele storbyområdet skal have de bedste muligheder for at køre i bil til – og parkere i – middelalderbyen…
Det koster dyrt for en beboer at holde parkeret i kælder. I dag på Israels Plads 1650 kr./mdr. svarende til 20.000 kr. om året.
Jeg har valgt denne store ekstraudgift i en lang årrække, også ud fra ønsket om at være med til at begrænse bilkørsel og gadeparkering i indre by. Jeg er nu nybagt folkepensionist og Københavns Kommune vil sikkert være forstående over for, at jeg ikke længere har økonomi til en så dyr kælderparkering.

Kommunen og beboerne i indre by burde have en fælles interesse i, at beboernes parkering så vidt mulig finder sted i P-kældrene, væk fra gaderne: En beboertilskudsordning, hvor Kommunen over for P-husejerne sikkert kunne forhandle sig til en klækkelig mængderabat. Hertil kommer så det betragtelige ekstraprovenu, som det forøgede antal ledige P-pladser vil kunne indbringe Kommunen i Parkometerpenge.

Alt i alt nogle synspunkter jeg meget håber, at der vil være politisk gehør for på Rådhuset.

Med venlig hilsen

Niels Sigsgaard
Skt. Peders Stræde 22,3
1453 København K

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.