Landets bedste juleøl

Peter Sonne, Halsnæs Bryghus, har skabt en juleøl, der giver alle andre bag(h)jul. Den hedder "Jul på valsen". Peter Sonne, Halsnæs Bryghus, har skabt en juleøl, der giver alle andre bag(h)jul. Den hedder "Jul på valsen".

BEDST I TEST Årets juleøl fra Halsnæs Bryghus er af professionelt smagepanel blevet kåret som den bedste

HUNDESTED: Han har prøvet det, brygger Peter Sonne fra Halsnæs Bryghus, at vinde stor hæder med en af sine øl. I 2008 blev “Classens Lise” kåret som årets bedste sommerøl ved en stor testsmagning arrangeret af magasinet “Smag & Behag”. Nu scorer han 1. pladsen i kategorien “overgærede julebryg” i samme magasin.

En smagejury bestående af 28 bryggere, brygmestre, kokke, gastronomer og andre professionelle smagere blev præsenteret for ca. 30 juleøl i en blindsmagning, og Peter Sonnes øl “Jul på valsen” scorede de højeste karakterer.

I decemberudgaven af “Smag & Behag” lyder vurderingen således: “Øllets farve er rav med hvidt skum. Smagen går i sødlig retning. Meget karakteristisk belgisk gærsmag, diskret duft, krydret humle. Rig god og fyldig smag med et behageligt ‘humlebid’. God fyldig maltkrop og balanceret sødme. En klar vinderøl.”

- Det er rart, at der er nogen, som kan li’ det man laver. Især når man er et lille lokalt bryggeri. Vi får meget ros fra de lokale, men det er da dejligt at høre også professionelle sætte ord på vores gode produkter, lyder det fra Peter Sonne.

Sidste års juleøl fra Halsnæs Bryghus “Karlsstenen” opnåede ingen priser, og den fik ikke altid rosende ord med på vejen. Derfor valgte Peter Sonne at udvikle en helt ny opskrift:

- Tanken var at lave en balanceret øl, som ikke er overkrydret, som nogle juleøl har en tendens til, men har et tvist af frugt og julestemning fra abrikos og appelsinskal.

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile markup til at formatere tekst.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <p> <br>
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.

Yderligere vejledning

CAPTCHA

Dette spørgsmål stilles for at forhindre at spam bliver udsendt.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.