Indbrud i huse
- Emneord: Frederiksværk Ugeblad
HALSNÆS: En villa på Vinderød Skov i Frederiksværk har haft indbrud mellem onsdag den 3. marts kl. 16 og næste dag kl. 9. Et vindue er brudt op og 1.300 kr. i kontanter stjålet.
Med samme fremgangsmåde har et sommerhus på Asta Nielsensvej i Evetofte haft ubudne gæster mellem lørdag den 27. februar og torsdag den 4. marts. Herfra er fjernet en Hans Wegner-designerstol til en værdi af 45.000-70.000 kr. og et 37 tommers Samsung fladskærms-tv.
Og et sommerhusindbrud mere: På Skriverbakken i Kregme mellem mandag den 1. marts kl. 12 og torsdag den 4. kl. 23.20 – samme fremgangsmåde. Væk er et fladskærms-tv og en dvd-afspiller og video.
Via et opbrudt køkkenvindue er en tyv kommet ind i et sommerhus på Thorsvejen i Hundested mellem den 31. januar og tordag den 4. marts kl. 10.45. Med sig tog tyven en digitalboks til tv, en fjernbetjening og en kasse dåseøl.
Også et sommerhus på Lindebjergvej i Liseleje har haft ‘besøgende’, der er kommet ind på samme ucharmerende måde. Det er sket mellem den 7. februar og torsdag den 4. marts – og nu mangler et 20 tommers Phillips tv.
Og et sommerhus på Hybenvej i Nødebohuse har fået hoveddøren brudt op mellem lørdag den 27. februar og tirsdag den 2. marts kl. 17.20, mens en landejendom mellem Torup og Tømmerup i nogenlunde samme tidsrum – nemlig fra den 25. februar til den 1. marts – har været udsat for det samme. Det oplyser Nordsjællands Politi.
vbk







Skriv en kommentar