Begynder-knas på Dinby.dk
- I gruppen: Gulvmåtten dialog
Tirsdag 18. august
Det er nu en uges tid siden, at Dinby.dk blev lanceret. Starten har desværre ikke været helt uden problemer. Ofte kører dinby-siden meget trægt med lange ventetider til følge for brugerne – det er ikke godt.
Der arbejdes på sagen, og vi krydser fingre for, at problemet bliver løst hurtigt.
Der er også andre ting, der ikke fungerer optimalt. Måske har nogen undret sig over, at det er den samme nyhed – “Vågnede med tyv ved sengen” – der nu har været tophistorie en hel uge. Det skyldes en fejl i visningen, som bevirker, at de nyheder, vi lægger på, bliver vist i en temmelig vilkårlig rækkefølge. Det er derfor – indtil videre – nødvendigt at lede lidt efter de nyeste nyheder.
Der arbejdes på sagen, og vi krydser fingre for, at problemet bliver løst hurtigt.
Vi har også været ude for, at der bliver vist helt forkerte billeder til nogle artikler. Det er også en teknisk fejl, som vi ikke selv kan gøre noget ved. Det eneste vi kan gøre er helt at slette billederne.
Der arbejdes på sagen, og vi krydser fingre for, at problemet bliver løst hurtigt.
Trods disse begyndervanskeligheder håber vi, at du har fået en fornemmelse for, hvad dinby.dk kan blive til med tiden, når fejlene bliver rettet og siden bliver udviklet videre.
Har du gode ideer til, hvordan dinby.dk kan blive bedre, så send et par ord. Så skal vi nok bringe det videre.
Hilsen
Kim Larsen
Frederiksværk Ugeblad /Halsnæs Posten







Ja hvis vi skal bruge dette medie, skal det gå noget stærkere.