EM-bronze i karate til Ballerup
Den 4. juni fik Ballerup Kyokushin Karate sin første internationale medalje, idet Daniel Eggers fik bronze til europamesterskabet i Kyokushin karate for juniorer (17-18 år). Europamesterskabet blev afviklet i Logrono i Spanien med over 250 deltagere, hvor den unge klub havde to landsholdsdeltagere: Daniel Eggers i kamp og Michael Eibye i kata (teknik). Daniel Eggers kom i semifinalen, hvor han mødte en kæmper fra Rumænien. Daniel kæmpede flot, men måtte se sig besejret efter første runde, idet modstanderen havde scoret med et cirkelspark til hovedet. Det er imidlertid et virkeligt flot resultat, der resulterede i bronze til Daniel Eggers.
Michael Eibye opnåede en flot 12.-plads i kata for voksne mænd.
Ud over de gode resultater, som den unge klub opnåede, blev Ballerup Kyokushin Karates to instruktører Rauno Rosenqvist og Michael Eibye certificerede som internationale dommere.







Skriv en kommentar